FREMTIDENS LÆRINGSTEKNOLOGI

Projektoversigt

CRAFT - Stand 411 - 415

Er du optaget af teknologi og innovation, og hvordan det kan forankres i skolernes hverdag?
Så læg vejen forbi CRAFTs stand nr. 411-415 i Musikhuset.

Onsdag d. 18. april vil standen syde af spænding, da vi afholder elevkonkurrence i innovation, it-anvendelse og samarbejde. 7 elevhold vil pitche deres ideer til løsninger på virkelighedsnære problemstillinger over for en dommerkomité. Kom og tag del i drøftelserne om, hvordan man kan vurdere 21. århundredes kompetencer.

Torsdag d. 19. april deler netværket omkring CRAFT ud af deres erfaringer med at bringe teknologi og innovation ind i skolernes daglige undervisning og for alle typer elever. Kom forbi og deltag i drøftelserne.

Kl. 10-12: "Er innovation og teknologi for alle elever?”.
Kl. 12-14: “Hvordan forankres teknologi og innovation i skolernes dagligdag?"

STIL

Dansk Esport Uddannelse - Stand 416

Er du optaget af esport, og hvordan det kan forankres i skolernes hverdag?

Kom forbi Dansk Esport Uddannelse stand i Musikhuset (Ved baren)

Er du skarpskytte i din fritid, så dyst mod os - og vind et gavekort til din næste uddannelse!
Standen vil syde af spænding, når vi på skolemessen afholder 1 vs 1 konkurrence i Counter Strike.

Info om os.
DEU hjælper de danske skoler og uddannelsesinstitutioner fra A-Z med implementering af esport, så I som institution kan tilbyde de unge motiverende, meningsfuld og kompetencegivende læring.

Kom forbi og vind et gavekort til DEU’s uddannelse, der henvender sig til nuværende og kommende esportsformidlere på skoler og uddannelsesinstitutioner, med fokus på læringsmæssige og pædagogiske sammenhænge.

Læs mere på: www.dansk-esportuddannelse.dk

 

De32 - Stand 425

De32 er frikøbte lærere, der arbejder med praksisnær kompetenceudvikling. De32 sætter viden om digitale læringsressourcer og læring i spil i skolen. De32 er med til at udvikle og understøtte pædagogisk praksis, der inddrager it på en meningsfuld måde. Børnene og de unge skal have kompetencer, så de bliver i stand til at præge samtiden, hvor digitalisering, globalisering og automatisering fylder mere og mere.

Aarhus Kommune

Design for change - verdens største skoleprojekt - Stand 408-409

Design for Change - verdens største skoleprojekt DFC giver børn muligheden for at udtrykke deres egne idéer til en bedre verden og gøre noget ved dem. Børn og voksne lærer gennem DFC-udfordringen, at "jeg kan" er de to vigtigste og mest fantastiske ord, som en person kan tro på.

Børn over hele kloden, som har opdaget dette, er lige nu i gang med at ændre deres verden til det bedre. DFC startede i Indien i 2009 og har siden da spredt sig til skoler i alle verdensdele fordelt på 53 lande i 2017.

Èn gang årligt inviteres alle DFC-lande til at deltage i den årlige Be The Change Festival, hvor børn fra hele verden viser, hvilke projekter de har arbejdet med. I 2016 foregik Be The Change Festivallen i Beijing, Kina og i 2017 afholdes den i Madrid i Spanien.

DR går Ultra:bit - Stand 410

DR går Ultra:bit
”DR Skole vil give børn mulighed for både at navigere i en verden af teknologi, og samtidig inspirere dem til selv at kunne skabe nye løsninger med teknologi. Find inspiration til at understøtte børns kreativitet, så deres teknologiforståelse kommer gennem lysten til at undersøge, opleve og sammen skabe nye lege og idéer til løsninger på hverdagens udfordringer.”

Bemanding på standen:
18. april – Trine Charlotte Jensen og Rikke Weinreich Sørensen
19. april – Birgitta Præstholm og Nanna Borup

Edu-caching; skattejagten i undervisningen - Stand 405

To superbrugere fra Langå skole vil sammen med deres elever præsentere Edu-caching.

Edu-caching er en bevægelses app, der kombinerer undervisning og bevægelse, så man kan gå eller løbe rundt på et område og svare på spørgsmål, der både kan være lavet som klassisk multiple choice med flere svarmuligheder, men også med mulighed for at lave små videoer, indtaling og billeder. Når løbet er lavet, så laves det til en QR-kode, der scannes på telefonen og så er man i gang. Undervejs i løbet kan man optjene point og læreren kan fra sin egen telefon/computer følge elevernes besvarelser og færden. Man kan tilrettelægge løbet sådan, at eleverne starter på hver sin post med hvert sit spørgsmål eller at de får et tilfældigt spørgsmål fra puljen, men man kan også løbe klassiske løb, hvor de fx skal svare på spørgsmål i området.
Edu-caching kan også bruges som audioguide på fx lejrskoler eller hvis et nyt område skal besøges. Eleverne kan bruge app’en som en selvstændig aktivitet ved fx skolernes motionsløb, hvor vi i år kun skulle bruge få personaler til ca. 350 børn.
Edu-caching er så simpelt bygget op, at eleverne fra 4. klasse selv kan lave løb til hinanden. Nogle lærere bruger Edu-caching som en ice-breaker ved første forældremøde. Elevernes profil er logget op på uni-login og producenten giver gode tilbagemeldinger på hvordan det bruges bedst på skolen ift. elevaktivitet.
Langå skole vil vise hvordan deres elever fra sjette klasse arbejder med Edu-caching.

Langå Skole

 

Elektronisk portfolio og IT-FABLAB på skemaet - Stand 421

Præsentation af elektronisk portfolio med elevens læreprocesser i centrum og IT- FABLAB på skemaet, hvor eleverne opnår kompetencer indenfor IT og teknologiforståelse i FABLAB.

Buskelundskolen, Silkeborg Kommune

Flipped learning - en didaktisk metode - Stand 424

Elevens aktive arbejde med indholdet i undervisningen er en grundlæggende forudsætning for effektive læreprocesser (Helmke, 2013: 155) En ændret vægtning i undervisningen fra passivt lyttende elever til aktivt samarbejdende elever, gør at eleverne rykker sig hurtigere i retning af et højere forståelses- og vidensniveau (Barak & Shakhman, 2008).

Dette er bare to ud af flere vigtige pointer, der understøtter flipped learning som didaktisk metode. Flipped learning kan ganske enkelt facilitere høj grad af elevaktivitet, der vil føre til kollaborative, kreative og kommunikative læreprocesser.

Silkeborg Kommune

Game College - Stand 406

På Game College standen kan man få indsigt i hvordan vi på Game College gennemfører undervisning der er centreret om computerspil. Der tages udgangspunkt i Danskfaget, hvor temaet denne gang er ”fortællerpositioner”. Emnet behandles på klassen ved at spille spillet ”Stanleys Parable”.
Forløbsinformationer og materiale vil være tilgængelige på standen så de besøgende kan få noget med hjem og prøve sammen med deres elever.

Game College

Kodning, leg og læring - Stand 419

Gennem et forløb i 2017 arbejdede Skødstrup Skole, Coding Pirates og Pædagoguddannelsen Århus med digital prøvehandlinger med understøttende undervisning med fokus på didaktik og kodning. Samarbejdet har resulteret i et øget fokus på kodning og digitale teknologier i indskolingen på Skødstrup skole.

På standen kan du opleve eksempler på forløb med understøttende undervisning illustreret i praksis med de teknologier det handler om og få glæde af erfaringerne af det fortsatte samarbejde med de mediepædagogisk interesserede studerende og Skødstrup skoles pædagoger.

Skødstrup Skole

MeWe-space og Rantzausminde Skole - Stand 420

Samarbejde mellem firmaet bag MeWe-space og Rantzausminde Skole om banebrydende læringsteknologi i praksis.

MeWe-space og Rantzausminde Skole

Micro:bit i Region Midtjylland - Stand 422

Brugen af micro:bit i skolens faglige undervisning er et omdrejningspunkt for et større udviklingsprojekt, som VIA CFU satte i gang i Region Midtjylland i efteråret 2017. 28 skoler fordelt på 17 ud af de 19 kommuner i region Midtjylland deltog. Desuden deltog 13 andre skoler i et lidt mindre omfang. I projektet om micro:bit var der vægt på den digitale didaktik. Sammen med skolerne afprøvede konsulenter mulighederne ved brug af micro:bit i den fagfaglige undervisning.

Makerspace
VIA Center for Undervisningsmidler

 

 

Nørdkamp - Stand 417

En uge for elever, der er nysgerrige og undersøgende indenfor emnerne konstruktion, programmering og elektronik. Eleverne mødes på tværs af kommunens skoler i Nørdbølling. Her oplever eleverne en anderledes undervisning end dagligdagen. Eleverne styrer selv deres dag og hvad de vil lave. Det eneste de SKAL er at være gode ved hinanden og rydde op, når vi er færdige.

Vejen Kommune

Robotter og kodning i specialundervisning - Stand 418

Vi vil gerne præsenterer to bud på undervisningsforløb og dertilhørende produkter vi har lavet på Rosenvængets skole.

Rosenvængets Skole

Screening af en skoles digitale kapacitet - Stand 423

Få overblik og styrk skolens digitale kapacitet.

Med dette værktøj får skolen mulighed for, at gøre status og sætte en fælles struktur for de vigtige tiltag, som kan styrke skolens digitale udvikling. CFU i University College Lillebælt har sammen med institutioner og kommuner i Europa udviklet et nyt screeningsværktøj, som kan bruges, når skoler og kommuner vil styrke digitalisering gennem proces med deltagelse af ledelse, lærere og pædagoger.

For deltagere både med og uden it-kompetencer. Værktøjet anvendes i Irland, i Oulu, Finland, i Malmø og Pisa kommuner.

Metoden har fokus på fem områder:

  • Ledelse og planlægning
  • Informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen
  • Faglig efter- og videreuddannelse
  • Teknologistøttet læring - skolens kultur
  • Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - infrastruktur og ressourcer

Projektet har desuden udviklet en akkrediteringsprocedure, hvor skoler/kommuner får mulighed for via både selvevaluering og ekstern evaluering at få en officiel anerkendelse af, at de er en "digital skole/kommune". Denne del er ikke implementeret i Danmark endnu. Derudover tilbyder projektet gratis online kurser for lærere og skoleledere.

University College Lillebælt

Solenergi - Stand 416

I samarbejde med Silkeborg Forsyning, Eniig, Naturfagscentret og FabLab Silkeborg er et naturvidenskabeligt projekt, omhandlende solenergi, gjort muligt for folkeskolerne i Silkeborg kommune.
Drop forbi og få snak om samarbejdet mellem folkeskolen og virksomhederne i projektet og se de prototyper som er blevet fremstillet af folkeskoleelever indtil videre.

FabLab Silkeborg

;