I&E UDSTILLERLISTE

Aaskov Skole - Klasselokalet

Gratis ting og fortælling

Gratis ting og fortælling - Et projekt hvor en gratis genstand var udgangspunktet for en fortælling om et andet menneske man aldrig havde mødt.

Undersøgelsen startede med at eleverne fandt en gratis ting i gul&gratis, Den Blå Avis eller på Facebook.

Herefter tog de kontakt og lavede en aftale om afhentning. Ved afhentningen spurgte eleverne nysgerrigt og interesserede ind til gentandens oprindelse og nuværende skæbne.

Mødet genererede refleksion og forestillinger, som eleverne efterfølgende omsætte til visuelle fortællinger.

Bavnehøjskolen - Klasselokalet

Innovationsdidaktik i indskolingen

"Hvordan får vi innovationstanken helt ned i indskolingen. Kom forbi standen og se, hvordan vi tænker innovationsdidaktikken ind i den daglige undervisning i indskolingen på Bavnehøjskolen i Hadsten."

CFU i UCL Erhversakademi og Professionshøjskole - Kursuslokalet & Klasselokalet

Idekatalog “I gang med I&E i din undervisning”

På CFUs stand kan du få inspiration og vejledning til skolens arbejde med innovation og entreprenørskab. Vi giver bud på innovationsgreb - lige fra den enkelte time til det store forløb. Vi har medbragt øvelser, forløb og tips og tricks- lige til at tage med hjem og bruge! 

Design for Change - Klasselokalet

Verdens største skoleprojekt med fokus på socialt entreprenørskab

I Design for Change skal eleverne opdage, drømme, skabe og dele deres projekter, som kan gøre en forskel for andre. Når man arbejder med Design for Change sættes der fokus på elevernes egne idéer og mod til at handle på dem, så de også oplever, at de kan gøre en forskel.

Firehøjskolen - Faglokalet

Entreprenørskab i kristendomskundskab

"Entreprenørskab i kristendomskundskab kan man det? Ja er vores svar.

I standen vil vi præsentere jer for vores undervisningsforløb, som har haft et fagligt fokus på centrale symboler og ritualer i kristendommen.

Eleverne i 4. klasse har arbejdet med casen: ”Skab et område i kirken hvor børn og/eller unge har lyst til at komme. Området skal have respekt for kirkens ritualer og symboler”. Undervej har de fået viden om kirkens ritualer og symboler.

4 elever vil vise deres byd på et nyt område uden hjælp fra et FabLab eller Makerspace."

Fonden for Entreprenørskab - Kontoret

I&E – et ledelses- og organisationsperspektiv.

Hvordan bliver innovation og entreprenørskab til en integreret del af skolens hverdag og hvordan kan man gøre det meningsfuldt for både ledelse, lærere og elever at arbejde med entreprenørielle kompetencer?

På standen finder du inspiration til at komme i gang eller videre med at integrere innovation og entreprenørskab i skolens hverdag og at håndtere de udfordringer, dette medbringer.

Fonden for Entreprenørskab - Lærerværelset

Handlingsorienteret og virkelighedsnær undervisning Handlingsorienteret og virkelighedsnær undervisning

Kom forbi Fonden for Entreprenørskabs stand og få inspiration til, hvordan innovation og entreprenørskab kan blive en del af din undervisning. Vi tilbyder undervisningsmaterialer og -forløb, kurser, pædagogiske oplæg, værktøjer, metoder og meget mere. Og det hele er helt gratis!

Fælles for materialerne er, at de tager udgangspunkt i skolens fag og i innovation og entreprenørskab. Man kan således arbejde med innovation og entreprenørskab uden at skulle give køb på de fag-faglige ambitioner.

Hadbjerg Skole - Lærerværelset

INNOVATIONSDIDAKTIK I UDSKOLINGEN: Optimering af elevernes innovative arbejde med virksomheders problemstillinger.

"Hvordan kan økologisk gær bedst indpakkes? Hvordan undgår man, at folk køber for mange plastikflasker med vand? Hvordan gør man det mere sikkert at bevæge fra sin parkerede bil til indgangen på ens arbejdsplads?

Dette var nogle af de problemstillinger elever på Hadbjerg Skole blev præsenteret for, da de i foråret 2018 gennemførte et åben-skole projekt med Real World Problem Solving som fokus. Projektet blev startskuddet til et fremadrettet arbejde og opmærksomhed på innovation og kreativ tænkning i skolen.

Skolelærer Signe Storr fortæller om de erfaringer, skolen har gjort sig, samt overvejelser over, hvordan skolen kan optimere arbejdet med innovative processer og kreativ tænkning i både virksomhedssamarbejdet samt den daglige undervisning.
"

Lind Skole - Klasselokalet

HeartWork. /Hjertearbejde

HeartWork er social innovation og handler om samskabelse mellem skole og plejehjem. 

Elever fr 0.kl-9. kl. arbejder med entreprenante tilgange på skolen og bliver forkælelsesmakkere for deres FølgesVENder på plejehjemmet. 

Vi bygger bro mellem ung og gammel. Generationsbro. Det handler om relationer mellem generationer og værdighedsproduktion. Sammen kan vi så meget mere. Det er sammen vi skaber det gode liv. 

Mellemvangskolen - Klasselokalet

Mellervangskolen - Skæv, Skøn, Skabende

Mellervangskolen i Aalborg er profilskole i innovation.

På Mellervangskolen udvikler vi innovative elever med mod på at begå sig i verden.

På Mellervangskolen skaber vi et levende miljø for læring, kreativitet og trivsel, hvor børnene får redskaber til at arbejde innovativt og får mod på at begå sig i verden.

Paarup Skole - Klasselokalet

”MÅLTIDET ER SÅ MEGET MERE END BARE MAD!"

"Vi har i Håndværk og design fået til opgave, at lave en udstilling med emnet “Måltidet”. I starten tog vi det alle meget seriøst. Men da vi skulle til at ideudvikle, gik det op for os, at måltidet er så meget mere end bare mad. Vi begyndte hurtigt at tænke over, hvordan man måske kunne symbolisere måltidet på en anden måde, som måske ikke “bare” var relateret til mad. Vi begyndte alle at tænke over, hvad mad er for os mennesker i dag.

Der er blevet arbejdet gruppevis med opgaven. En gruppe elever har lavet hospitalsmad, hvor du ser hvad folk tænker om maden på hospitalerne, og hvad det så egentlig er. En anden gruppe har samarbejdet om at lave en jordklode, hvor den bliver presset sammen af to burgerboller, som symboliserer at fast food nærmest har overtaget verden. Det er to af de mange produkter, som er blevet designet og lavet under vores forløb.

Alle grupper har udviklet produkter, hvor vi kommer dybere ned end “bare” måltidet. Måltidet kan være mange ting. Der ligger så meget mere i ordet måltidet end den første tanke om at måltidet er mad.

En anden gruppe har lavet et nymoderne måltid på en restaurant med blandt andet insekter, og en dug, der er syet sammen af små lapper. Insekterne kommer af, at vi i fremtiden sandsynligvis kommer til at spise mange flere insekter, som adgang til protein og da de ikke udleder samme mængde co2, som f.eks. kvæg. Dugen kommer af, at vi sandsynligvis ikke kommer til at have særligt meget bomuld tilbage, så man bliver nødt til at genbruge meget af det tekstil, som allerede eksisterer.

Vi har haft super travlt, da vi ikke havde vildt lang tid til at nå det hele, men med lidt hjælp fra vores lærere og vores kammerater, er det hele dog endt meget godt."

Randers Realskole - Klasselokalet

Let rumpen og gør en forskel

"På Randers Realskole arbejder vi med innovation og entreprenørskab i et dannelsesperspektiv. For os er det væsentligt, at innovation også bruges i arbejdet med elevernes personlige og sociale kompetencer og udvikling. 

På vores stand vil I møde vindergruppen fra 10. klasses innovationsprojektet: ""Kick ud -Randers frem i tiden”, og en gruppe piger fra 8. klasse som repræsenterer projektet ‘Let rumpen og gør en forskel’.

I dette projekt gjorde vores 225 elever en forskel for forskellige målgrupper i Randers: Bl.a. ældre, demente, krigsveteraner, børnehavebørn og samarbejdede med Skt Peders Kirke omkring socialt udsatte. Vi er desuden to lærere og skolens udviklingschef, som gerne deler ud af erfaringer med at organisere events og implementere innovation og entreprenørskab i projektuger."

Sankt Hans Skole - Lærerværelset

Implementering af innovation og entreprenørskab og konkrete eksempler - det er da bare noget vi gør ikke?

 

Saxild skole - Klasselokalet

Skrol- Byg leg og lær med Kapitelplader

Skrol er en praktisk og kreativ måde hvor børnene kan skabe deres helt egne historier og fortællinger.

Ud fra en bog som klassen har læst, kan eleverne med en blandning af ""leg med Skrot "" og ""rollespil"" skabe og bygge helt nye fortællinger på deres egne kapitelplader.

Endnu flere historier kan så digtes ved at sætte kapitelpladerne sammen ,når børnenes hovedpersoner gennem leg besøger hinanden plader.

Skrols rammer giver børnene mulighed for at lege og eksperimentere med viden og samtidig har underviseren mulighed for at følge børnenes spor og interesser. Et element som gør at både piger og drenge, samt evt boglig svage børn, lettere kan motiveres og få succes oplevelser.

www.skrol.dk 

Skibet Skole - Klasselokalet

IT, innovation og kreativitet Skibet skole.

Oplev 4 unge elever, der arbejder med fremstilling af Beebots-spilleplader, microbitsprojekter i blokprogrammering og begyndende python, de nørder med lånt skolegrej derhjemme, en er udvalgt 3d print ekspert i design og kalibrering.

Ungerne arbejder gerne med projekter til klokken 18 på skoledage, for at færdiggøre et projekt. Når det ringer ud til pause står de klar I skolens Makerspace for at modtage tips og tricks. De tager deres lærer med sig og alle glæder sig til at møde dig

Teknologipagten - Klasselokalet

Teksperimentet – kom godt i gang med at bruge teknologi i undervisningen på mellemtrinnet

Kom godt i gang med at bruge teknologi i mellemtrinsklasserne med Teksperimentet, der lanceres af Teknologipagten i maj 2019!

Teksperimentet er en samling af gratis undervisningsforløb og ressourcer til grundskolelærere og - mellemtrinselever, der lægger op til problembaserede ikke-lineære læreprocesser med teknologi. Materialet er videobåret, hvilket sætter læreren fri til at hjælpe eleverne på deres individuelle niveau.

Med Teksperimentet som fundament får eleverne mulighed for at forholde sig til, afprøve og udvikle kreative løsninger på autentiske problemer.

Thorup Efterskole - Klasselokalet

Innovation og processorienteret linje TE10

Kom og mød lærer og elever fra Thorsgaard Efterskoles projekt og innovations klasse TE10.

leverne vil give et indblik i de værktøjer de har lært igennem året og de forskellige projekter de har lavet i løbet af et år. Både i og uden for undervisningen.

Lærerne forklare metodikken bag undervisningen. De værktøjer man vælger at give eleverne, de tanker der ligger bag klassen og de erfaringer man har gjort sig igennem de sidste 7 år.

Tønder Overbygningsskole - Klasselokalet

TEAM Internationale Unge Forskere

International - sprog - Fra ide til virklighed - idegenerering på fremmedsprog/nabosprog tysk -  med udgangspunkt i det dansk/tyske grænselande,arbejdes der med emner som æredygtighed, klima, madspild m.m..

Tønder Overbygningsskole - Faglokalet

Unge Forskere - Entrprenørskab i naturfag

Der arbejdes med løsning af konkrete og virkelige problemstillinger. 

Eleverne arbejder med at udarbejde et produkt, som kan løse deres problem. De skal afprøve og forbedre dette.

Eleverne arbejder på standen med Little Bits. Der vil være eksempler på andre projekter, de har arbejdet med.

Uhre Friskole - Klasselokalet

Innovation og entreprenørskab i daglig undervisning.

Stand nr 1: Hvordan vi på Uhre Friskole arbejder med større entreprenante forløb. Kom og se elever arbejde med entreprenante forløb i forskellige stadier. Både hvordan ideer bliver til, og hvordan de videreudvikles, samt hvordan man kan indarbejde netværk.

Uhre Friskole - Faglokalet

Innovation og entreprenørskab i daglig undervisning.

Stand nr 2: I dagligdagen arbejdes med faglighed, metoder og personlige kompetencer, som understøtter entreprenante forløb. Således "twistes" f.eks. matematik og engelsk til at blive virkelighedsnære og med inddragelse af innovation, og indimellem ender det i entreprenante projekter.

;